Nu nærmer jeg mig de 40, og jeg begynder at føle det som om, jeg har levet livet baglæns. For i starten af tyverne så det faktisk ud som om, han ville få ret. Jeg havde fast kæreste, havde købt et skønt, lille rækkehus og havde en helt klar idé om, hvad jeg skulle arbejde med resten af livet. Faktisk havde jeg fundet et erhverv, som sjældent “bare” er et arbejde. Det er en passion. Jeg tog en uddannelse som dyrepasser i en zoologisk have. Og min elevtid var en drøm. …men drømme har det med at slutte brat. Og det gjorde min også, for jeg kunne desværre ikke forblive elev for altid.
Jeg fik faktisk arbejde, selvom de ikke ligefrem hænger på træerne, men kun vikariater rundt omkring i Danmark, og det begyndte at slide på selvtilliden. Samtidig måtte jeg tage et valg. Var det vigtigste for mig drømmejobbet, eller ville jeg blive boende i drømmehuset? For der ér bare ikke zoologiske haver i hver en landsby, så jeg måtte beslutte, om jeg ville rejse for det. Og det ville jeg.
Når drømmejobbet måske ikke er drømmen alligevel
Jeg begyndte at søge jobs i Storbritannien, og pludselig smilede lykken til mig. Jeg fik DRØMMEJOBBET. Ikke bare skulle jeg arbejde som dyrepasser, men også som formidler, hvilket var intet mindre end fantastisk. Jeg flyttede til Skotland, og dét ændrede et eller andet indeni. På en måde blev jeg sat fri. For jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved normerne. SKULLE jeg bo i Danmark? Fandtes der “noget” andet? Var der en anden måde at leve på?
Det lyder måske mærkeligt at stille sig de spørgsmål, for jeg var jo netop lige flyttet væk fra Danmark. Men til at starte med tænkte jeg, at det var midlertidigt. Jeg gik en dag ned i tid på arbejde, og pludselig havde jeg mere overskud til at lave noget af alt det, der gjorde mig glad i fritiden. Men jeg boede i Edinburgh – en storby, og ligesom i København eller Århus, så kan du ikke bo til leje, uden at blive nødt til at arbejde stort set fuld tid. Men fuldtidsarbejde gjorde mig ikke glad, og jeg begyndte at drømme om et mere simpelt liv. Ét hvor jeg kunne arbejde mindre, og have mere fritid. Starten på “mit nye liv”, blev beslutningen om at tage tilbage til Danmark for at tage en privat uddannelse som friluftsvejleder… I København.
Nu skulle jeg så bo i en storby, men UDEN at kunne arbejde. Faktisk havde jeg et år foran mig, hvor jeg udelukkende ville komme til at BRUGE penge. Og det var ikke bare mig. Jeg havde mødt en skøn, spansk mand i Edinburgh, som jeg også havde tænkt mig at importere til Danmark. Gode råd er dyre!!! Jeg havde læst om en ung studerende, som boede fast i en campingvogn, så inden vi flyttede tilbage, begyndte jeg at lede efter steder, hvor vi kunne bo fast – i hvert fald i et år. For vi ville blive nødt til at bo så billigt som overhovedet muligt. Og heldet var med os. En campingplads på Amager havde folk boende året rundt. Og der var plads!
Så min kæreste og jeg købe en campingvogn, og så rejste vi ellers til Danmark. Til et helt anderledes liv, end vi nogensinde havde forestillet os. For det første havde vi aldrig boet sammen før, og jeg havde ovenikøbet forsvoret, at jeg nogensinde skulle bo med en kæreste igen. Men det skulle vi. På 12 m2. 12!!! Ét af værelserne i mit rækkehus var 12 m2. Her havde jeg haft syrum. Nu skulle vi bo på den samme plads. 2 personer. Med Køkken. Og Toilet. Og stue. Og soveværelse. Det er jo helt skørt!!! Og ingen af os havde nogensinde været i en campingvogn før. Men igen skinnede solen på os.
Velkommen til Guelita Alba
Vi startede livet som fuldtidscampister i foråret 2018. Den varmeste sommer i mands minde. Og vi ELSKEDE det. Campingvognen døbte vi “Guelita Alba”. Alba er det oprindelige navn for Skotland, så på den måde tog vi lidt af Skotland med os. Og Guelita betyder “lille bedstemor” på Asturisk – den dialekt min kæreste taler fra Spanien. Og hun var både lille og meget gammel, så det var passende! 1 år er blevet til 3, og vi bor her stadig, selvom meget har ændret sig. Jeg har færdiggjort min uddannelse som friluftsvejleder, og min kæreste er gået i gang med en uddannelse som kok, så vi bliver boende nogle år mere. Men vi har udvidet vognparken. Vi bor nu i 2 campingvogne ved siden af hinanden. For 12 m2 var altså ikke helt nok plads.
Den største ændring er sket inden i
Mine drømme har ændret sig. Lykken er ikke længere et fast job, der fylder hele livet. I stedet har jeg nu hele 3 jobs. Det stabile består i et job som handicaphjælper, som betaler de faste udgifter, hvor jeg arbejder 4 dage om måneden. Ja, læs lige den sætning igen. 4 dage om måneden betaler mine faste udgifter. Det betyder at der virkelig er plads til fri leg i hverdagen. Om sommeren arbejder jeg som kajakinstruktør, hvilket ikke rigtig føles som arbejde, for det er simpelthen så hyggeligt. Og med mit faste job har jeg plads og råd til kun at tage de vagter, jeg har lyst til.
Alt den fritid har givet et overskud, jeg aldrig har oplevet før, så det er måske derfor, at det tredje arbejde er helt mit eget. Jeg har nemlig kastet mig ud i livet som selvstændig. Noget jeg aldrig ville have overvejet for bare et par år siden. Så nu kan du tage på Eventyr med K. Det er mit lille firma, der arrangere vandreture for kvinder. Ting tager tid. Det har jeg før haft svært ved at acceptere, men nu er jeg ved at lære at elske den tanke. Livet er en rejse. En proces. Og jeg er kun lige startet.
Du kan også følge Eventyr med K på Facebook.
Flere fortællinger fra andre inspirerende mennesker
Af Karina Rauff Meistrup
Ingen kommentarer