Top

Home is where I park

  >  Inspiration   >  Picanto camperen


Vores egen lillestoryteller; Picanto-camperen

Af Susanne Svannhild-Agnes Andersson


I 2012 fik jeg min lille Kia Picanto som en gave fra mine forældre. Og det var bestemt, hvad vi manglede. Jeg både kørte og kører stadigvæk langt hverdag for at aflevere mine børn på tre forskellige skoler i Nordsjælland. Det blev en bil fyldt med skoletasker, mudder og madder og ispapir og madpapir, og hvad der ellers hører til en dagligdag med mange børn. Det blev hurtigt vores daglige base, og det sted vi senere søgte hen, da kaos og ulykke skulle ramme vores familie.

Sygdom på stribe

I 2014 bliver min daværende mand ramt af alvorlig sygdom, min datter Josefine får nogen uforklarlige symptomer og bliver tilknyttet Gentofte hospital, og min på daværende tidspunkt lille nyfødte søn Daniel ryger ind og ud af hospitalet med astmatisk bronkitis.
Da alt er ved at falde på plads igen, får jeg en sen aften i oktober pludselig nogen helt igennem forfærdelige føleforstyrrelser, og rent instinktivt ved jeg, at det her kommer ikke til at forsvinde igen.

Rumraketten

Jeg får forholdsvis hurtigt diagnosen multiple sclerose, og en forfærdelig tid venter min familie og jeg i de næste år frem. Familielivet vælter mere og mere, som tiden går, og sygdommen raser. Jeg må sige mit job op på grund af min sygdom, og vores store landsted bliver sat til salg. I de her år er det som om, jeg intet ståsted har at finde i livet. Alting vakler under mine fødder. Jeg har mistet min krop. job, levested og en skilsmisse lurer lige om hjørnet. Jeg har mistet mine drømme og min fremtid. Min eneste base er min lille picanto, som fører os væk fra kaos og ulykke og lige ind i drømmeland, når motor og musikken starter, og vi ruller ud på vejen. Mine børn fandt en flig af glæde og ro, når vi fløj afsted i vores egen rumraket, stilede mod stjernerne og drømte om en bedre fremtid.

Vores egen flyttekassebil

I 2019 bliver vores hus endelig solgt, jeg bliver skilt og flytter med mine tre børn ind i et lille træhus på 40m2. Og igen bliver vores lille picanto vores styrmand, som driver os afsted. Der er ikke det, man ikke kan flytte i en lille picanto; skabe, reoler, køleskab, trampolin og endda hønsene og kaninerne flyttede vi ved, at de sad på skødet af børnene, mens vi kørte afsted i vores lille flagskib. Det forår hamrede og bankede vi og byggede hønsegård og kaninbure, plantekasser og insekthuse. Jeg fandt mig selv stå kl. 8 i de forskellige byggemarkeder og lede efter søm og skruer og andet byggemateriel sammen med de garvede håndværkere og pludselig blev en skruemaskine mit højeste ønske.


Hvor langt ud i Europa kan man komme i en picanto?

Da sommeren nærmede sig, begyndte det at nærme sig den tid, hvor vi som familie plejede at køre ud på landevejen mod syd uden plan. Bare mod syd og varmen og eventyret. Men denne sommer var anderledes, for nu skulle jeg rulle selv med tre børn på bagsædet. Lidt nervøs og i tvivl om mine scleroseben ville holde, pakkede vi den lille picanto og rullede ved nogenlunde godt mod ud af indkørslen. Men vi nåede lige netop til Køge, da der begyndte at lugte af brændt snobrød i bilen. Og da lugten desværre ikke var helt ukendt, vidste jeg, at den lille picanto-bil måtte en tur omkring doktormanden. Så noget slukørede vendte vi rundt og kørte tilbage og ind ad den indkørsel, som vi et par timer før var kørt ud af.


Berlingo-drømmen

De næste dage tømte vi sparebøsser, ledte i gamle lommer og flyttede lidt rundt på penge og lånte lidt hist og pist, og til sidst lykkedes det os at få råd til en uge på Korfu. Det var en dejlig ferie, men vi måtte nok også hurtigt sande, at charterferier nok ikke lige var nok eventyr for os. Så drømmen om en ny og større bil blev hurtigt vores nye mål. Jeg læste om en kvinde, som havde bygget sin berlingo om til en slags camper, så en berlingo er blevet vores nye drøm.
Men der er langt til en berlingo eller noget større på en førtidspension, så indtil drømmen kan realiseres, må vi nøjes med vores lille picanto, som iøvrigt efterfølgende rettede sig helt uden at komme til doktormanden. Den ville åbenbart ikke styre mod syd.

Picanto-camperen

En dag da eventyrlysten kom over mig fandt jeg mig selv lede efter gamle madrasser, tæpper og puder til min lille bil med det nye navn; picanto-camperen. Sæderne blev lagt ned, og der blev redt op i den lille camper, og så rullede jeg og min søn Daniel, på nu 7 år, en sen aften afsted på vores første eventyr i picanto camperen. Vi fandt en lille skov i nærheden af mormor og morfar, hvor vi slog os ned for natten. Vi hængte lamper op i bilen og kravlede ned i vores soveposer og spiste chips og slik og så film på telefonen. Daniel faldt hurtigt i søvn, og sov som en sten hele natten. Jeg skulle lige overvinde en lille smule nervøsitet over at sove der i mørket i skoven. Men det blev den bedste oplevelse længe, og vi var bestemt enige om, at det ikke var vores sidste camper-tur.

Siden har vi sovet under fyrets lys i Gilleleje, ved havet i Hornbæk, i Gribskov under blinkende stjerner og snart ruller vi længere væk og ud i det danske land. Vores næste tur kommer til at gå til Møn. Håber vi kan finde et sted i nærheden af Nyord, og mærke den ro og stilhed som hersker der. Vi er blevet til picanto-opdagelsesrejsende. Vi er ikke Cousteau men ”theAnderssons” i vores helt egen Calypso.

Fra mini-bil til mini-camper

Ved begyndelsen af min sygdom kæmpede jeg med følelsen af at være værdiløs og med at finde mening med mit liv, men efter mange års arbejde, kom jeg til den konklusion, at der ikke er nogen mening med livet. Meningen ligger i livet. Meningen er at finde ro, fred og glæde og at få sjælen til at synge. Jeg fandt den glæde i de helt små ting og oplevelser i livet, som umiddelbart kan synes ubetydelige. At se de små gnister som store flammer, der giver varme, lykke og næring. Den største lykke findes ikke altid i det perfekte og det nemme, men glæden opstår i en langt højere grad når man tvinges til at finde nye skæve veje og bruge sin kreativitet og fantasi. Vores lille kia picanto blev ved hjælp af lidt fantasi-tryllestøv til en mini-camper. Til sommer vender vi picanto-camper-næsen mod nord, og så håber vi på, at vores lille bil er enig i retningen denne gang. Du kan følge vores picanto-camper ture på Den Magiske Kuffert og på SANatureLife

Du kan finde flere fortællinger fra inspirerende mennesker lige her.

Livet i en campervan! Inspirator, foredragsholder & kogebogsforfatter til Den Sultne Rejsende - omnia kogebogen. Jeg er altid på jagt efter nye eventyr i hverdagen, i mit liv som digital nomade på rejse med en iværksætter-drøm og uendelige eventyr som mål. Tak fordi du er her, velkommen til :) Kh Ayo

post a comment