Ayo Hansen, Karmann Dexter

Hvem rejser du for?

Det bedste råd jeg kan give dig er; rejs. Rejs for dig!

Vær dig selv. Rejs fordi du elsker det og ikke fordi du skal tage det perfekte Instagram billede.

Rejs som du vil & hvor du vil.

Bloggere, instagrammere, youtubere og influencere i det hele taget er med til at afgøre den næste store destination. Også selvom destinationen måske egentlig allerede har lidt en trist skæbne og er overbelastet.

Alle artikler du læser på nettet er partiske. Også mine.

Noget af det fedeste ved mennesker er at vi har vores egne personligheder, meninger, holdninger, passioner og drømme for livet. En af de største down-sides internettet har er at det somme tider får mennesker til at glemme deres egne meninger.

VÆR DIG! 

Hold fast I din kerne, rejs derhen hvor du har det bedst.

Jeg bryder mig ikke om byer. Når jeg bliver spurgt om f.eks. København så siger jeg det. At jeg ikke brød mig om følelsen af fødderne på de hårde fortove. Larmen fra de mange mennesker og osen fra bilerne. København var ikke magisk for mig. Jeg savner skoven, bjergene, søerne og naturen når jeg er der.

Nogle mennesker bryder sig ikke om den slags ærlighed, men vi skal ikke være bange for at sige at vi har favoritsteder og steder vi ikke bryder os om.

Skulle jeg følge strømmen af rejsebloggere & instagrammere, da burde jeg køre mod Portugals kyster, Spaniens strande og Italiens vinmarker. Men jeg er mere til øde egne, landsbyer i Rumæniens bjerge, Mongoliets sletter og store skove jeg kan fare vild i.

Jeg elsker de lokale, de gamle huse, de store skove, se smukke bjerge og de som lever stille liv. Det er dét jeg rejser efter. At gøre en forskel. uanset hvor lille den er. Jeg rejser ikke kun for mig, men også for dem jeg rejser til. Det er i hvert fald mit mål. Jeg arbejder på sagen. Pointen er:

Gør dét der får dit hjerte til at banke ekstra hårdt.

 

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar