Ville du sige ja til verdens grimmeste ring?

Internettet svømmer over med romantiske historier og tåreladede fortællinger om frierier og den smukkeste ring – og jeg skal da selvfølgelig være med, så her har du min fortælling om det mest perfekte frieri, jeg kunne forestille mig og drømmen om at giftes. MEN med den grimmeste ring – nogensinde!
Lad mig starte fra begyndelsen…

Arbejde & vandpåfyldning

Vi var forbi Autocamp i Låsby, onsdag før påske, og pludselig imens jeg stod og talte med én på kontoret sagde hun: “jeg kører lige en halv time” og så forsvandt hun ellers ud af døren og kørte afsted i min camper… :O

Og så stod jeg altså dér og fattede ingenting, men hey, sådan er det jo bare med nogle af os kvinder – spontane indslag, popcorn-hjerner og pludselige indskydelser. Du ved, livet! Så jeg fortsatte med det jeg nu var i gang med og en lille times tid senere kom hun da også kørende retur – hvilket var rimelig heldigt for mig, nu da klokken var blevet fem i lukketid 😉

Vi fik fyldt vand på Copa’en og kørte afsted mod ét af de dejligste steder jeg kender. Strand, skov, bål og vand – ren og skær flødeskum på livets snørklede veje. Vel ankommet tændte ‘nogen’ et bål og lavede pandekager på trangia alt imens jeg, mest af alt, var halvsovende og rimelig sløv i betrækket.

Sløv i betrækket – og uden den mindste idé om hvilken ring der ventede

Den sidste tid har min lungesygdom drillet lidt, og energien er derfor ikke voldsomt storslået, men det var ‘nogen’ rimeligt ligeglad med – i hvert fald blev hun ved med at spørge, om ikke jeg kom ud, og til sidst måtte jeg altså overgive mig, nu hun både havde sørget for stol, lammeskind, jakke og tæppe til mig – + et varmende bål og nybagte pandekager- der er alligevel grænser for, hvor utaknemmelig jeg ka være og så ér det jo faktisk virkelig hyggeligt at sidde dér ved bålet 😉

Og så sad jeg ellers dér i stolen, midt i solen, da hun pludselig fjernede min tallerken og gik på knæ lige dér på mit favorit-fricamper-sted. Jammen hallo? Hvad er det dog der sker, nåede jeg lige at tænke….

Og så skete der noget vildt, ud af hendes hånd kom den grimmeste ring jeg nogensinde har set, og så sagde hun ordene jeg nok aldrig helt glemmer….

“du må altså gerne sige nej…”

Jeg skal jo ikke giftes med en ring, men med dén person jeg slet ikke kan forestille mig at leve uden, var min første tanke før jeg tænkte videre… hvem hulen siger sådan, når de frier?, imens jeg ikke fortrak en mine – selvom jeg altså godt havde set rædsels ringen ud af øjenkrogen – for jeg troede hun tog tykt pis på mig… lige indtil “snyderingen” forsvandt og en heeelt anden – og virkelig smuk! – ring kom frem.

Ayo, vil du giftes med mig?

Og til dét blev svaret selvfølgelig ja… jeg vil hjertens gerne giftes med lige præcis hende, og i virkeligheden har det været vores plan, fra vi først lærte hinanden at kende. Fordi:

Ayo, hvis ingen af os er gift på dét her tidspunkt, så gifter vi os med hinanden!

Og dét er præcis hvad vi gør. Vi gifter os med hinanden. Ikke bare fordi det var vores plan fra starten, men fordi: Vi er bedste venner, gode for og med hinanden, fantastiske til at leve hvert vores liv og på samme tid mødes i hinandens, vi elsker eventyr, rejser og udfordringer af de vildeste slags – jeg mener, hvem løber lige 250 kilometer gennem en brandvarm ørken bare fordi de kan og hvem kører en bil på over 2 meters bredde ad en vej der ikke er egnet til biler over 170 cm? (ja altså… det gør VI og vi elsker det!) – og så elsker vi hinanden så meget, at H&M ringe i virkeligheden ikke betyder en skid, svaret ville være ja uanset!

Sådan gik det altså til, at jeg en ganske almindelig onsdag eftermiddag endte med, at sige ja til den grimmeste ring i kvindes minde….

Eftermiddagen gik på stranden, med bål, pandekager og det mest fantastiske selskab jeg kunne ha forestillet mig til lige præcis sådan én dag – og pludselig var det tid til stegt flæsk, nye kartofler og persillesovs, alt imens vi talte om det der ‘giftes’.

I min verden, ja så bliver det faktisk ikke rigtigt bedre end dét! Og da vi var færdige med at fejre os selv, drattede vi omkuld i Copa’en og sov vores glæder ud alt imens vi drømte om et outdoor bryllup – i hvert fald lige indtil en tysk familie dukkede op med noget af et vogntog, 5 (meget larmende) børn og 3 gøende hunde lige bag os – meeen dét er en heeelt anden historie jeg måske fortæller en gang….

Er du i virkeligheden slet ikke interesseret i frierier på en strand, med stegt flæsk og persillesovs og den grimmeste ring, men meget mere til eventyr og fjerne himmelstrøg – jeg har lige været i Tyrkiet, i min autocamper, dét kan du læse mere om her!

I virkeligheden; jeg kunne sige det samme som jeg har sagt i alle forhold: jeg er glad. Men der er glæde, der er kærlighed og så er der fuldendelse….

Hvem er det så, jeg gifter mig med?

Udover at være min bedste ven, den eneste jeg kan holde ud i måneder ad gangen og ét af de mest uselviske søde mennesker jeg kender, så er hun også rimelig glad for sin anonymitet. Hun har, præcis som mine børn, venner og resten af familien, ikke valgt det offentlige liv jeg lever og præcis derfor, ser du ikke billeder af hende jeg lever livet med, ligesom hun utroligt gerne vil være fri for billeder når vi mødes ude i den dér virkelighed, væk fra nettet. Tak fordi du respekterer dette og fordi du læste med her til <3

Kh Ayo