Jeg vågnede tidligt, omkring klokken 5, og opgav ret hurtigt at sove igen. Så jeg stod op. Kiggede på stjernerne der blev afløst af et tåget daggry og en spirende solopgang.
En meget, meget smuk morgenstund på en stille uforstyrret plet – præcis som jeg elsker og holder af – og med træerne i baggrunden og vandet foran 🌿
På min vej, i dag, har jeg stoppet en del gange for at fotografere lidt og nyde udsigten. Jeg har ikke travlt, og dét er en helt fast del af planen – ingen motorveje (så vidt muligt) og tid til at stoppe når jeg føler for det. Det tager lidt tid, fra a til b, men på denne måde er jeg sikker på at jeg selv kan følge med 🚐💨
Hos bager Wendorff, i Svendborg, provianterede jeg med dejligt luftige boller, og de kan anbefales om end de er lidt pricy, før jeg kørte videre på udkig efter et skønt sted at indtage morgenmaden.
Ved Skarupøre fandt jeg en lille holdeplads og nød udsigten over mod Thurø og den plet jeg forlod tidligere på morgenen – og sådan går tiden så raskt, uden jeg egentlig rigtigt når ret meget mere end bare at være 🌿
Vejen bugtede sig gennem landskaberne, vinranker, herregårde og slotte. Heste, får og grise på markerne, børnehaver på tur, solen skinner og himlen er smukt blå – foråret er her, også selvom det er lidt køligere end hvad vinteren ellers har budt på.
Lundeborg har mit hjerte, så en tur ind forbi måtte jeg, også selvom jeg ikke rigtigt kom længere end til en stor sten jeg kunne sidde på. Lundeborg er smukt. Og så har jeg historie i bagagen fra Lundeborg – og den slags tæller også på nostalgi skalaen 🚐💨
Nyborg, ak ja, jeg købte den anden dag et par ting i en butik – i en anden by – og ville i dag returnere det i én af kædens butikker (der er tale om THansen) i Nyborg. Aldrig har jeg oplevet så ubehøvlede og dårlige ekspedienter som jeg oplevede i dag.
Jeg kom ind med ting i uåbnet emballage, kvittering og det kort tingene er købt med og beder om en refundering. Butikken reklamerer med 365 dages fuld returret. Men ak, bag skranken står en kvinde og hun afviser blankt at returnere medmindre jeg vil give hende mit telefonnummer – og det vil jeg ikke. Der står ingen steder at det er nødvendigt, og jeg udbryder at “det er da virkelig åndssvagt, hvad vil du gøre hvis jeg ikke har en telefon?” hvortil hun går helt i rødt felt og svarer mig at “jeg kan ikke hjælpe, du kan ikke få det returneret eller byttet uden et nr og du har lige sagt jeg er åndssvag”. Her er min tålmodighed ved at være lidt prøvet og jeg svarer hende ret spidst at jeg sagde SITUATIONEN er åndssvag – ikke at hun er det – og så spørger jeg igen hvad hun tænker der kan gøres ved det? Svaret er igen et nej, du kan ikke få byttet eller returneret uden et nr. Hun hidser sig mere og mere op for hver gang jeg spørger eller henviser til at det kan man.
Jeg spørger til sidst efter hendes chef, jeg er træt i hjernen af at hun er gået i hidsig-mode, hun siger hun vil gå ud og ringe til ham, og jeg står og venter på hun kommer tilbage. Hendes kollega har i mellemtiden ekspederet en anden kunde ved siden af, ingen af dem har sagt et ord eller reageret på noget, og kunden forlader nu butikken hvorefter kollegaen går ud bagved til damen. Et øjeblik senere kommer han ind i butikken, stiller sig foran mig og siger “du har fået min kollega til at græde ved at være sådan” og jeg spørger “hvordan sådan?”
Han vedbliver at sige til mig at jeg har været hård ved hende, og da jeg igen spørger hvad det er jeg har sagt der er så slemt, skifter han retning. Han bliver ved, med at det er min skyld at hun græder ude bagved og jeg fastholder at hun ville gå ud og ringe til chefen hvorefter han siger at det gør hun ikke, chefen er sygemeldt og det er min skyld at hun sidder og græder ude bagved. Han fortsætter med at jeg ikke kan få byttet eller returneret, uden tlf nr, og da jeg igen spørger hvad jeg skulle have gjort hende er det tydeligt han mest bare bliver ved for at bakke sin kollega op – og fint nok, men nok bedre at tage op hvorvidt man skal gå hjem, eller ej, hvis man ikke magter en returnering – da han netop siger at nej jeg havde ikke talt grimt eller råbt men at hun havde haft en hård dag….
Jeg kan simpelthen ikke, som kunde, gøres ansvarlig for at ekspedienten har en dårlig dag, ikke kender butikkens regler for returnering eller i det hele taget har en shitty dag.
Jeg vender rundt og højt siger han til min ryg “RIGTIG GOD DAG” da jeg går ud af butikken med uforrettet sag. Jeg ringer til butikskædens kundeservice og får fat i en ung gut der ikke helt forstår hvorfor jeg ikke kunne få det returneret og han ringer derfor butikken op – helt tydeligt har han fået historien om den sure kunde, fra de to ekspedienter, uden ret mange nuancer – men alligevel kan kundeservice gutten bekræfte at jeg selvfølgelig kan få returneret varerne uden at opgive et telefon nr. Jeg går retur til butikken, efter aftale med kundeservice, og møder føromtalte kvinde i kassen, det første hun siger er “nå har du så fået et telefon nr?” hvortil jeg svarer nej, kundeservice siger I kan gøre det uden – herefter løber hun endnu engang ud af butikken og om i deres baglokale og manden kommer ind og returnerer varerne.
Jeg har ikke svinet hende eller andre til, jeg har talt til hende, og ja jeg blev irriteret da hun begyndte med at jeg havde kaldt hende åndssvag – hvilket jeg aldrig kunne drømme om – men at hun blot afviser, uden at ville forholde sig til butikkens returneringsregler er så bizar en opførsel at det er mig en gåde hvad hun laver.
Summa summarum, jeg fik det returneret, blev stemplet som vanvittigt irriterende stædig kunde og fik mit humør ødelagt for en stund – men jeg vil simpelthen ikke have mit telefon nummer til at være alle mulige steder uden en reel årsag. Så det blev et nej tak her fra – helt i overensstemmelse med butikkens egne regler.
Efterfølgende kørte jeg tilbage til stranden og har hængt ud, for en stund, før jeg skulle mødes med en veninde – og så sker der næppe mere denne dag, og det er helt perfekt for jeg er drøntræt 🚐💨
Ingen kommentarer