Jeg kan dufte nye tider – vidunderlige efterår

I det tidlige morgengry, når disen stadig hænger tungt over landskabet, kan jeg dufte at efteråret er på vej

Stunderne med dis, tåge og dyrenes puslen, som baggrundsmusik, er et mesterværk i magiens verden. Tågen, der som et tæppe er spredt udover landskabet, fuglenes spredte klang og vandets sagte rislen.

Efteråret, som nu officielt er indtrådt, er en tid til at lade rødderne forankre sig, se drømmene flyve over skyerne og tid til at tage et skridt nærmere mod friheden.

Efterår er også den mørke tid, vi selv må gøre lys, det er tid til hygge, samvær og nærhed. Hjemmebag, suppe og skoldhede retter.

Naturen modnes, høsten afsluttes, svampene samles, urterne tørres og forrådet gemmes. Vinteren er nær, gearet sænkes og det handler nu igen om tid til at være sammen.

Efterår er dufte af græskar, modne æbler og figner hænger i luften, skovbundens fugtige muld skaber dufte af forgangne tider. Efteråret er smukt, rigt og fuld af muligheder, for lys i mørket.

Efterårets farver er noget særligt, at se hvordan nuancerne af de rød-brun-gule-grønne farver vikles ind i hinanden, er fascinerende og opløftende. Hestene sætter pels, luften ændrer sig, temperaturene falder og inden længe, drømmer jeg om sne og kælkebakker.

Efterår, handler også om mad

Mit efterår, kommer til at handle om noget som betyder virkelig meget for mig. Min lille bog, om mad i Omnia ovnen. Om ikke bare at lave mad, men om det at spise god, sund og varieret mad, også selvom man er på farten. Hele tiden.

Jeg er utroligt stolt af det projekt, og yderst taknemmelig for al den vidunderlige støtte jeg har fået, og stadig får.
Det betyder meget, at mennesker omkring en, tror på det man laver og støtter en, især når man træder udenfor sin komfortzone.

Og det er præcis hvad jeg har gjort. Trådt ud af min vante “jeg skal intet nå” tilgang til livet, som nu har præget den her idé, om en bog, i efterhånden to år, og det er faktisk okay at have en bagkant. At skulle nå noget, leve op til min egen tidsplan og i øvrigt forsøge at arbejde ret så målrettet.

Det er jo ikke fordi, at jeg aldrig før har arbejdet med en deadline, men min krop og hjerne mangler ligesom en fælles forståelse, om hvornår hvad skal gøres, og det skal også tænkes ind.

Alting tager triple tid, og det er kommet bag på mig, men i dag forstår jeg virkelig når Malou, fra bloggen Klidmoster, fortæller om hvordan det er at ville lave en kogebog, selvom man ikke altid kan det man tror man kan, og når det man tror man kan, kan slå en ud, fysisk, i ugevis.

Hvornår er bogen klar?

Jeg er godt på vej, og i starten af det nye år – 2021 – er kogebogen klar til at tage med dig på tur, uanset om det er camping, båd, bobil, van, autocamper, telttur eller noget helt andet du skal afsted med. Det håber jeg bliver en kæmpe succes, for ovnen er virkelig den dejligste, mest brugbare gadget i camping – livet.

Ann Karina, fra Alt om camping, har også afprøvet omnia ovnen for nylig – det kan du læse mere om her! – hun er lige så imponeret som jeg og mange andre er blevet det. Den er fantastisk!

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar