SoMe

Jeg elsker alt det SoMe kan, og jeg håber alle bliver mere bevidste om de bagsider der også følger med. Taler om dem. Og siger fra.

Kender I den type kvinder, (og sikkert også mænd, jeg oplever det bare med kvinder…) som taler ned for at tale sig selv op? Kvinder, der mener de har mere ret til, end andre? SoMe er ikke altid glansbillede pæn. Andet end på overfladen.

Hund schæfer Ayo Hansen

De findes, de er frygtelige, og det er bare med at komme videre, hvis man render ind i dem. Sådan har jeg det i hvert fald.

Det er okay at være stolt af, glad for og elske det liv man lever og har, men det er ikke okay at gøre det ved at bruge andres liv, som trædepude for at komme højere op.

Jeg er SÅ glad for, at jeg er så elendig til at sælge mig selv, at jeg aldrig er i nærheden af at have brug for at tale alle omkring mig ned, alene for at hævde mig selv.

For jeg ved, at jeg er god nok. Som mig. Helt uden at behøve at træde på andre for at være det. Og det er noget af det jeg elsker ved mig. At jeg ikke er et arrogant røvhul. At jeg under andre glæde, lykke og succes’er. Der går intet af mig, for at glæde mig over andres lykke, tværtimod glæder andres glæde også mig.

Jeg kommer aldrig til at anerkende at dit liv er hårdere end mit, eller andres, alene fordi du har fuldtidsarbejde og jeg ikke har. Jeg har fuldtids-sygdom, og det kræver absolut også sit, for den holder aldrig fri.

Jeg kommer heller ikke til at rose dig til skyerne, fordi du har SoMe følgere på Instagram og Facebook. Det er vi mange der har, og gør det dig arrogant bør du finde noget andet at lave – arrogance klæder ingen. Heller ikke dig.

Bagsiderne af SoMe

Dét her er lidt af de bagsider SoMe har. Og det er dem jeg kontinuerligt forsøger at dreje udenom, for det gør intet godt for noget. Eller nogen. Men nu er det sagt og om et øjeblik er jeg ovre det – for det er nemlig den effekt det har, for mig, at skrive det. Nåe ja, og at kæle med den her lille nuttede hundehvalp 😍

Så, jeg vil egentlig bare sige; jeg under dig, dig og alle andre alt det bedste, selv når man opfører sig som en arrogant strigle og har storhedsvanvid håber jeg man får det bedste ud af livet, helt uden at træde på andre mennesker for at opnå det – for det kan man nemlig godt, også selvom man føler den lidt rigeligt fordi man engang har talt med en journalist 😘

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar