Ayo Hansen

Hvad så med miljøet, Ayo?

Spørgsmål jeg får, virkelig ofte, er hvad jeg gør med miljøet. Hvorfor jeg kører i en dieselbil og hvordan jeg kan forsvare at gøre det, på samme tid som jeg siger at jeg tænker på miljøet. Jeg er ikke professor, jeg er ikke super god til matematik, men alligevel har jeg altid tænkt at det må betyde et og andet, at jeg bor småt, forbruger mindre og har solceller på taget – også selvom jeg kører mere end mange andre.

For nylig mødte jeg en dame, hun kendte lige et link til at udregne det hele med, og det har jeg nu forsøgt mig med, på samme tid som jeg har sammenholdt det med alle de data jeg i forvejen noterer ned – kørsel, diesel, tømning, vandforbrug etc. For at det giver et retvisende svar, også for andre end mig selv, har jeg forsøgt at svare så det passer bedst muligt – selvom jeg jo altså ikke bor i en lejlighed eller i et hus.

Alle tal er med forbehold for fejl, mangler og alt muligt andet tænkeligt – og utænkeligt;-)

Jeg har svaret følgende:

Jeg bor i en “lejlighed” på 7 kvm. Jeg har solceller på taget og bruger ifølge min app på telefonen, der måler strøm og solcelleforbrug, cirka 1500 kWh i kvartalet. Opvarmning er lidt mere kringlet, men jeg har valgt nyt oliefyr som varmekilde. De kolde nætter jeg har haft i Karmann’en, har ikke været mange, og derfor er mit noterede forbrug sparsomt – meen jeg har haft oliefyr tidligere, og har derfor en ret god idé om forbruget – så baseret på det, vil jeg bruge cirka 4 dl i døgnet ved en udetemperatur på – 1 grad. Jeg har rundet op til 45 liter i kvartalet.

Mit CO2 aftryk ser nu sådan her ud:

Jeg sorterer alt det jeg kan sortere, og ville ønske det var meget nemmere at gøre det – også når man bor i sin autocamper. Jeg spiser kød ind imellem, men ikke på daglig basis. Lidt oksekød, stort set intet svinekød og jævnligt fisk og fjerkræ. Så godt som ingen mejeriprodukter, ud over smør og fetaost. Jeg forsøger at undgå madspild, men det sker da, at jeg er nødt til at smide lidt ud. Grundlæggende vil jeg mene, at jeg går ret meget op i miljøet.

Jeg er kvinde, vejer cirka 62 kg, er 158 cm lav og er jævnt inaktiv (hej skod-lunger).

Jeg har valgt stor dieselbil, cirka 650 km om ugen. Jeg har uger hvor jeg holder meget stille og andre hvor jeg kører meget. Jeg bruger, så godt som aldrig, offentlig transport. Jeg køber nyt tøj ind imellem, men oftere brugt (vintage kjoler f.eks.), til gengæld køber jeg stort set aldrig nye ting – som i pynte-dims – for hvor skal jeg egentlig gøre af det? Og så har jeg tilføjet flyrejser, da jeg lige har været afsted – hvilket var mine første i 3+ år. Ikke at dét gør det bedre, men det betyder i det mindste, at det ikke er en ugentlig ting.

Der er ingen tvivl om, at min kørsel er den største forbruger. Men, jeg ville køre uanset om jeg boede i et hus, en lejlighed eller som jeg gør nu, i en campervan på grund af mine lunger og jeg forestiller mig, måske er det ikke korrekt, at jeg må spare en del ved at bo så småt som jeg gør?

Så derfor kiggede jeg selvfølgelig lidt mere på detaljerne, og dem skal du da ikke snydes for, så læs med herunder og se om du (også) bliver overrasket over forbruget.

Se lige det her tal. 15,2 tons CO2 årligt. Og læs nu teksten.

Virkeligheden ér, ifølge denne test, at jeg udleder 10,5 % MINDRE end gennemsnittet i Danmark. OG at den største synder, for mig, er det offentlige forbrug vi alle bidrager til og altså dermed præcis den del jeg ikke selv kan kontrollere. Ah det lettede, nu behøver jeg ikke forsvare det mere i diverse kommentarer men kan blot henvise til dette opslag 😉

Er du stadig nysgerrig?

Ja? Så læs med herunder!

De mest stillede vanlife spørgsmål finder du svar på her!

Økonomi på Østeuropa turen finder du her!

BONUS info!

Og som en lille bonus info, kan jeg oplyse at jeg bruger 120 liter vand. Om ugen. Til alt. Opvask, bad, toiletskyl etcetera. Minus tøjvask, der går jeg på vaskeri. Har du et ældre toilet i dit hjem, så bruger det op til 12 liter vand. Pr udskyldning. Et nyt bruger mellem 3-6 liter. Ret vildt, ik?

Jeg handler alt jeg kan, helt lokalt. Små hyggelige gårdbutikker, vejboder og råvarer der er i sæson hvor og når det er muligt.

Derudover, jeg bruger Solbio, som det eneste, i mit toilet og afløb – det er 100 % biologisk nedbrydeligt. Opvaskemiddel etc. er også biologisk – der er altså tænkt rimelig meget over miljøet, også selvom det er en dieselbil jeg kører i 😉

Vil du også udregne dit klimaaftryk så kan du gøre det ved at trykke på linket her!

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar